Oversigt   News   Team  Kontakt  

 


Endoskopisk operation af diskusprolaps

En ENDOSKOPISK operation må ikke forveksles med en MIKROSKOPISK operation.En mikroskopisk operation kræver at patienten skal i fuld narkose. Patienten bliver åbnet ca 5-10 cm. Dette gør, at man stadig skal skære igennem muskelkød/nerver og hvor der senere kan dannes arvæv .
En endoskopisk operation er derimod en lukket operation hvor der opereres igennem et rør med kikkert og hvor åbningen kun udgør 0,7 cm. Dette medfører stort set ingen arvæv.Det er derfor ikke nødvendigt at skære muskelkød/nerver over for at operere med denne enestående metode.
I Danmark vil du som rygpatient normalt kun blive tilbudt den åbne mikroskopiske metode som standardoperation.

Hurtig diagnose rådgivning på internettet

DEN NYESTE UDVIKLING MED L.I.S.A. LASER ER TAGET I BRUG AF VORE SPECIALISTER.

Hvad er årsagen til en diskusprolaps ? -er det nødvendigt at lade sig operere ?

 

Hvad indebærer behandlingen ?

Sonde fjerner prolaps

Ved en endoskopisk fjernelse af diskusprolaps drejer det sig om en lukket perkutan operation, hvor ophobet og udposet diskus-væv fjernes, hvorved den indeklemte nerve fritlægges. Operationen foregår i lokalbedøvelse. Behandlingen foregår efter nyeste standarter, med nyeste teknikker og med anæstesi overvågning. Små kanyler med tiltagende diameter størrelse – op til 0,7 cm, bliver ført ind til diskusprolapsen. Med et specielt ”spine-scope” der føres ind kan man nu se prolapsen og denne kan nu fjernes med ganske små og fine instrumenter.
Mindre vævsrester vil derefter blive fjernet ved hjælp af en special-laser. I særlige tilfælde vil man vælge at formindske diskuskernen med et special-enzym for at aflaste vævs-ringen omkring diskus skiven ved den efterfølgende opheling.


For at understøtte en god opheling af diskus-skiven vælger man, ved hjælp af ganske fine instrumenter, at ”opfriske” de tilstødende ryghvirvler, da de ofte er dækket af kalkbelægninger.
Denne ”opfriskning” af tilstødende knogler medfører en sund og bedre gennnemblødning af diskusskiven, hvorved en fastere og mere stabil vævsring kan dannes omkring diskusskiven.

Da det ikke handler om en åben operation, er der ingen nævneværdige komplikationer, smerter eller ar-dannelse. Normalt kan patienten udskrives dagen efter og ved yngre patienter kan operationen udføres ambulant.

Scanningsbillede før Operation

MR scanning, billede taget før operation.
Grundet prolapsen har diskus-skiven mistet højde og dermed sin ”støddæmper-funktion”


 

Kontrolscanning 3
måneder efter operationen

Kontrolscanning taget 3 måneder efter operation:
prolapsen er fjernet og diskus-skiven har tydeligt
gendannet sig og genvundet sin ”støddæmper-funktion”


3D animation af en endoskopisk fjernelse af en diskusprolaps

3D animation af en endoskopisk nukleotomie

Her kan du se en 3D animation af en endoskopisk fjernelse af en diskusprolaps. Årsagen til de typiske smerter ved en diskusprolaps er den nerve der bliver klemt af udposningen = prolapsen. Takket være den enestående metode og de af Apex Spine special-udviklede instrumenter, kan en prolaps fjernes i en skånsom lokalbedøvelse. Efter denne endoskopiske operation er den indeklemte nerve frilagt og forårsager dermed ikke flere smerter.
Fordele ved en endoskopisk (kikkert) operation:

  • Vævs-skånsomt indgreb
  • Bedre heling af diskus skiven
  • Ingen nævneværdig ar-dannelse
  • Skånsom og behagelig lokalbedøvelse
  • Patienten kan gå smertefrit 2 timer efter operationen
  • Patienten kan allerede dagen efter operationen udskrives
  • Hurtig tilbage til daglige aktiviteter

Heling og nyt liv til diskus skiven

Efter at det degenerative og udposede diskus-materiale er fjernet, bliver de tilstødende ryghvirvler ” frisket op” ved hjælp af en specialteknik. I et tidsrum på 3-5 uger vokser der nyt diskus-væv ud. Denne opheling af diskus skiven påvises 3 måneder efter ved en MR scanning.

Diskusprolaps

 

 

 

 

 

 

       

 

 

 

 


“Endoskopisk” er ikke bare “endoskopisk”

Den væsentligste forskel og fordel ved vores metode i forhold til andre såkaldte endoskopiske metoder, ligger i at vi vælger at gå ind med endoskopet og fjerne prolapsen fra den sikre og skånsomme ”side indgang” , hvor man går forbi nerverne og Ligamentum Flavum. Diskus skiven i sig selv bliver ikke beskadiget og de naturlige bånd-lignende strukturer, der stabiliserer ryggen, bliver heller ikke fjernet eller beskadiget. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse.

Her i Danmark vil dette indgreb normalt blive udført fra den risikofyldte ”dorsale tilgang” , dvs. bagfra på ryggen. Ved denne operation vil den nerrvebeskyttende rygsøjle-sene, Ligamentum Flavum, altid blive ”ofret” og man er yderligere nødsaget til at skubbe nerverne til side, hvilket er forbundet med risiko for beskadigelse af nerverne. Disse ting er nødvendige for at kunne komme hen til diskusprolapsen og fjerne den. Denne operation kan kun foregå i fuld narkose, da metoden er meget smertefuld.

L.I.S.A. laser arbejder udfra den såkaldte ”side-fire-teknik” og gør det muligt at fjerne det væv, der
skal fjernes fra en vinkel på 90 grader. Ved denne teknik har man dermed fjernet risikoen for nervebeskadigelse, som der i høj grad er ved den traditionelle metode, der praktiseres på andre klinikker og sygehuse.


Hvilken efterbehandling og rehabilitering er nødvendig ?
Dagen efter operationen vil der blive foretaget en kontrolundersøgelse af en læge. Derefter vil en fysioterapeut fortælle dig om hvordan du skal forholde dig i forhold til dit individuelt tilpassede rehabiliteringsprogram. Fysioterapeutisk behandling kan normalt begynde 1-4 uger efter indgrebet under vejledning af en fysioterapeut. I de første 2 uger efter indgrebet bæres et komfortabelt og individuelt tilpasset korset, der støtter din ryg og gør det muligt for dig at deltage forholdsvis normalt i en dagligdag.

Hvor lang tid skal jeg regne med at gå sygemeldt ?
Lettere kontorarbejde kan i mange tilfælde påbegyndes efter 1-2 uger. Fysisk arbejde bør minimeres i de første 6 uger og derefter langsomt optrappes.

Hvornår anbefales det begynde med sportslig aktivetet ?
Svømning og cykling kan udøves 2-3 uger efter indgrebet, alle andre sportsgrene kan normalt efter 6 uger
påbegyndes og langsomt intensiveres.

Hvor høj er succes-raten ?
Siden 1989 er der på Klinikken gennemført mere end 10.000 minimal invasive ryg-operationer, de fleste ved et endoskopisk indgreb. I de senere år er vi på de endoskopiske operationer nået op på en succes-rate på over 90 %. Informationer fra alle vore opererede patienter (bl.a. via
spørgeskemaer) statistisk bearbejdet. (Se forskningsresultaterne nedenfor).


© 2008 Alpha Scandinavia Denmark