Lægernes erfaring og patientens sikkerhed

Lægernes erfaring og patientens sikkerhed Hos Apex Spine Klinik er der udelukkende ansat læger og rygkirurger med meget lang tids erfaring og stort talent for faget. Specielt den endoskopiske kikkertoperation og proteser til både lænderyg og nakke kræver at rygkirurgen har en helt særlig uddannelse, samt lang tids erfaring i at operere 3 dimensionelt. Kun ganske få rygkirurger i verden behersker denne teknik og denne kunnen.

Hos Apex Spine Klinik i München er der igennem de sidste 20 år blevet opereret mere end 10.000 patienter og her betragter man efterhånden disse operationer som ren rutine .I modsætning til de danske hospitaler både offentlig og privat, forefindes hos Apex Spine Klinik et stort antal studier ,der dokumenterer klinikkens resultater og lægernes erfaring.

Alt for ofte har vi erfaret at danske patienter af det danske sygehusvæsen, af en eller anden årsag er blevet fejldiagnostiseret og/eller fejlbehandlet med, for patienten, store gener til følge.Mange danske patienter bliver derefter ofte ladt i stikken eller også direkte opgivet af det danske sundhedssystem, både hvad angår offentlige og private danske hospitaler.

Hos Apex Spine Klinik står patienten helt i centrum både hvad angår en helt præcis diagnose samt en helt præcis og for patienten sikker behandling. Det skal her nævnes at klinikken benytter sig af de absolut nyeste teknikker,viden
og apparaturer, der sørger for patientens størst mulige sikkerhed. Her skal bl.a. nævnes EMG Neuromonitoring, et helt nyt specialapparatur, der benyttes under operationerne for at sikre at patientens nerver ikke bliver beskadiget. Du kan læse
mere om dette her på siden.

Alle patienter kan være helt sikre på, at man hos Apex Spine Klinik kun opererer patienter når klinikken mener at en operation er nødvendig og det eneste rigtige for at afhjælpe patientens lidelser.Man opererer derfor ikke blot for operationens skyld.

Siden vi for ca 2 år siden etablerede www.minryg.dk, er der hos Apex Spine Klinik blevet opereret og behandlet over 400 danske /skandinaviske rygpatienter. Du kan læse om nogle patienters erfaringer på hjemmesiden under linket Presse/News. Apex Spine Klinik er underlagt den meget strenge tyske lægelov samt EU forordninger.