Diskusprotese

Stærk diskusdegeneration Behandling med kunstig diskuserstatning / diskusprotese

Har du også svært ved at acceptere diagnosen og prognosen ”Du må desværre lære at leve med dine ryg- og bensmerter”? Er det besværligt for dig at udføre dit arbejde og deltage i socialt aktiviteter pga. din sygdom. Er du allerede blevet opereret for diskusproblemer, uden at det resulterede i en vedvarende smertelindring. Muligvis vil en diskusproteseoperation i dit tilfælde kunne give den ønskede smertelindring.

For at finde du af, om du er egnet til denne behandlingsmetode, skal der først stilles en yderst grundig diagnose. Derefter kan vi drøfte de forskellige behandlingsmodeller, som vores klinik tilbyder. I forbindelse hermed spiller omfanget af indskrænkningerne i din hverdag en afgørende rolle.

Diagnose
Hvad udløser dine smerter?
En diskusdegeneration kan udløse meget stærke, vekslende, periodiske rygsmerter (mit eller uden bensmerter), som i større eller mindre grad kan nedsætte den daglige livskvalitet. Mange patienter med en degenerativ sygdom i rygsøjlen har allerede tidligere fået foretaget flere diskusoperationer. Degenerationen kan for det meste ikke ses på et røntgenbillede. En MR-skanning viser dog tydeligt de degenerative strukturer. Det vigtigste spørgsmål er dog, om de synlige forandringer faktisk også udløser de eksisterende symptomer. det viser sig, at patienter uden rygsmerter ofte har betydelige degenerative forandringer, mens andre patienter med “normale” skanningsresultater lider under stærke smerter. Med andre ord: skanning og røntgen alene fører ikke automatisk til en løsning af problemet.

Men hvis skanningsresultaterne stemmer overens med de beskrevne symptomer, så er løsningen muligvis inden for rækkevidde.

Behandling
Hvis alle diagnoseresultaterne viser, at en ødelagt (degenereret) diskus udløser symptomerne, så er den logiske konsekvens, at man vil ønske at få fornyet eller repareret den diskus, der udløser smerterne. Behandlingsprincippet er altid det samme: diskussen fjernes i største udstrækning, hvorved den vigtige ydre vævsring bibeholdes i størst mulig omfang. For at forebygge et sammenfald af rygsøjlen, skal der i stedet for den syge diskus indsættes en kunstig diskuserstatning (diskusproteser, cages etc.). Diskusprotesen er gennem sin funktionalitet et meget værdifuldt alternativ til en eller flere smertefulde diskusser.

Diskusprotesen
Diskusproteseoperationen gennemføres via maven. Under operationen fjernes diskussen, mens anulus (yderste del af diskussen) så vidt muligt bevares. Den syge diskus erstattes med en mobil kunstig diskus, hvorved protesen indsættes mellem de to hvirvler. Gennem sin specielle forankring og de her forekommende trykforhold sikrer den indsatte protese lige fra starten den ønskede stabilitet og hvirvelsegmentets næsten naturlige bevægelsesmønstre.

Der er udviklet flere diskustyper, der dog kun har små forskelle i deres funktionsprincip.

Hvornår er du en egnet patient til en diskusprotese
En diskusprotese er specielt egnet til patienter mellem 20 – 65 år med en entydig degenereret, måske endda før opereret, diskus og konstante rygsmerter. En på forhånd gennemført Diskografi (smerteprovokationstest), skulle entydigt have identificeret den pågældende diskus.

Hvilke fordele har denne behandling for patienten?
En fusion (stivgøring) af de syge led er for øjeblikket endnu standardbehandlingen i Danmark og ved uudholdelige kroniske rygsmerter. Vi mener, at en fusion eller spondylodese først bør overvejes, når alle alternativer, som fx abrasion eller diskusprotese kan udelukkes som førstebehandling. Der er mange grunde til, at vi foretrækker protesen frem for en fusion:

  • Diskusprotesen muliggør en næsten naturlig bevægelighed af leddet
  • Diskussens naturlige form og højde bliver genskabt
  • Gode operationsresultater ved over 85 % af operationerne
  • Den subjektive patienttilfredshed ligger på 50 % (kun 5 % efter en fusion)
  • En degeneration af de omgivende led kan for det meste undgås
  • Patienten kan gå selv umiddelbart efter proteseoperationen
  • Hurtig helbredelse og hurtig smertereduktion
  • Kort rehabilitering og forholdsvis hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet (efter 2-12 uger)
  • Efter operation kan der stadig forekomme smerter, men sandsynligheden for en genoperation er 50 % mindre end ved en fusion
  • Antallet af patienter, som efter en operation kan vende tilbage til deres arbejde i perfekt tilstand, er meget højere efter en proteseoperation end efter en fusion (Kilde: Round Tables In Spine Surgery, Volume 1 o Number 4 o 2006, B. Conix, R. Hes, Middelheim, Antwerpen)


Diskusprotesens historie begyndte i 1984 ved Charité-hospitalet i Berlin. Implantationen af protesen er en krævende operation, der er under konstant videreudvikling. Teknik og materiel optimeres hele tiden.

Postoperativ behandling og rehabilitering
Allerede 2 timer efter operationen kan patienten forlade opvågningsrummet. Umiddelbart efter operationen må du gå frit omkring, selvom der kan være postoperative smerter. På grund af, at operationen foregår via maven, er den postoperative næringsoptagelse afhængig af tarmaktiviteten. Den første dag anbefales det dog at spise lettere og letfordøjelig mad. For at forebygge en trombose, giver vi fra kort før operationen til udskrivelsen indsprøjtninger med lavmolekylært heparin Selvom der ikke er nogen symptomer på en trombose, udføres ved alle patienter få dage efter operationen en Doppler-sonografi-test, som viser blodgennemstrømningen og venestrukturerne i benene og bækkenet. Efter indsætningen af en lumbal diskusprotese kan patienten inden for 2-4 dage flytte fra klinikken til sit hotel. Tiden forkortes ved en cervikal diskusproteseoperation. Patienten får besked på at bruge en blød bandage til understøttelse i dagstimerne i en periode på 6 uger. Bil- og cykelkørsel er tilladt, så snart mavearret er helet. Hvis der ved en røntgenundersøgelse blev konstateret, at implantatet har en korrekt positionering, kan implantatet klare alle belastninger – så som hurtig gang, fald eller spring.